Til startsiden Udskriv side


Dykning er en dejlig sportVi uddanner CMAS 1* (1 stjernet) med mulighed for at dykke til 18 m og CMAS 2* (2 stjernet) som kan dykke til 35 m.

CMAS er kendetegnet ved et højt og solidt uddannelsesniveau og sætter en i stand til at varetage sin egen og makkers sikkerhed på alle typer dyk.

Til brug ved uddannelserne har klubben diverse udstyr som står til rådighed for eleverne.
Uddannelsesholdene for 1* og 2* starter typisk i marts-april måned og fortsætter indtil sidst i maj.
CMAS2* afholdes ligeledes i efteråret.

Hvorfor så tage et dykkercertifikat i Danmark?
Når du tager dit dykkercertifikat i Danmark, lærer du at dykke under de vanskelige forhold, som gælder herhjemme: Strøm, kulde og meget svingende sigtbarhed. Det får du brug for, hvis du senere vil udforske danske eller andre nordiske farvande.
Du tager jo heller ikke kørekort i Sahara, hvis du skal køre bil i Vejle…

Dykkerklubben Nuser skal ikke tjene på dykkeruddannelsen, så ofte vil det også være billigere for dig at tage dit dykkercertifikat hos os end på en feriedestination. Grunduddannelsen koster cirka 3.500 kr.

Hvis du er interesseret i flere oplysninger omkring klubbens uddannelser er du velkommen til at kontakte en af klubbens instruktører. Se under ”Kontakt

Læs mere om vore uddannelser, og krav her.

 


Dykkerklubben NUSER | Sjællandgade 59 | 7100 Vejle | E-mail: